• Af: Susanne Grønbæk Christiansen
  • 1. oktober 2015 - 12:13

Et godt liv – hvad er det?

For mig er et godt liv, et indholdsrigt liv. Et rigtigt liv, ikke en stræben efter forfremmelse, efter højere løn, efter materielle ting. Hvor meget vil de ting, betyde for dig, hvis du en dag fik en blodprop, blev ramt af kræft eller noget helt andet.

Få dig et liv, hvor du kan se på børnenes leg og hygge dig med det, gå en tur med hunden og mærke luften på dine kinder. Få dig et liv, hvor du er opmærksom på din partner, dine venner, din familie.

Sluk PC’en, sluk IPAD’en, sluk mobilen. Find mennesker, du holder af, og som holder af dig. Vær sammen med dem, Sådan rigtig sammen med dem. Snak med dem, se dem i øjnene, når du snakker. Nyd det der er.

Kig op på en frostklar, stjerne klar himmel. Mærk kulden, mærk varmen når du går ind igen. Og indse, at livet er fantastisk og at du ikke kan tage det for givet. Sæt pris på det gode i livet.

Arbejd som frivillig. Jeg har lige meldt mig, som frivillig underviser hos Silkeborg Kommune i kroniske smerter. Giv nogle penge til velgørenhed, Giv noget af dig selv til andre, det føles godt. Når vi selv er fyldt op, er det naturligt at hjælpe andre. Vi vil alle gerne klare os godt. Hvis vi ikke gør noget godt, vil det aldrig være nok, at vi klarer os godt.

Det er så let at tage livet for givet, spilde vores liv, dagene, timerne, minutterne. Overspringshandlingerne på facebook, følge med i arbejde, selvom du har fri.

Det er så let bare at være til stede, uden at leve.

Da jeg gik ned med stress, arbejdede jeg hele tiden, var på facebook hele tiden. Jeg havde ikke et liv, jeg levede. Jeg var blot til stede. Heldigvis blev jeg klogere. Jeg fik et liv. Jeg fik mit liv tilbage. Der skal stadig arbejdes på det, men det er så meget på vej den rigtige vej.

Kom ud i vinterkulden. Pak dig ind, kom ud, nyd det. Vær i det. Måske vi er heldige, der kommer sne, kom ud og leg. Kom ud og leg, selvom du ikke har nogle børn. Vær barnlig. Vær sjov. Bare vær.

Del siden:

Indre Mod   ·   Drewsensvej 62B   ·   8600 Silkeborg   ·   Tlf. 30 70 34 14  ·  velkommen@indremod.nu

Skabertrang
Jeg har en gave til dig
Skøn e-bog med 5 trin til at stå stærkere i dig selv
Luk

Jeg har en gave til dig

Få en skøn e-bog med 5 trin til at stå stærkere i dig selv. Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev